SUMMARY
Denne artikel er baseret på især to undersøgelser foretaget af medlemmer af Kunst-sociologi-gruppen ved Exeter University (UK). Undersøgelsernes fokus er almindelige menneskers anvendelse af musik (‘lay-musicking’) [Begrebet ‘musicering’ (musicking) refererer til C. Small m.fl.s tolkning af ‘musik’ som en interpersonlig aktivitet mere end et objekt]. Data fra undersøgelserne bruges som afsæt for udvikling af en teori om musikkens psyko-kulturelle rolle og funktioner som et kommunikations- og regulerings-medie, og som et redskab til at skabe mening i dagliglivets specifikke, tidslige kontekster. Der trækkes forbindelser mellem de processer, der kan observeres i ‘læg-musicering’, og musikterapeutisk teori og praksis, og dette sker på en måde, der understreger, hvad musiksociologien kan lære af musikterapien og af lægfolks musicering inden for sundhedsområdet.