SUMMARY
I Danmark er det en dominerende opfattelse, at udviklingen frem mod modernitet, forstået som det enkelte menneskes frisættelse, er forbundet med den agrare revolution, eller som det normalt kaldes, landboreformerne fra 1750’erne til 1810. Artiklen argumenterer for, at disse landboreformer må forstås som en hovedsageligt statsinitieret agrar revolution, men med mange centrale spørgsmål lagt ud til lokal afgørelse mellem godsejere og fæstebønder. Denne proces resulterede i en vellykket modernisering af det danske landbrug med vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser.Når denne agrare revolution lykkedes i Danmark, skyldtes det ikke mindst den frie debat og betydelige lydhørhed over for synspunkter i samfundet både lokalt og centralt, som den danske enevælde benyttede sig af i lovgivningsprocessen. Dette er en afgørende forskel til de analyser af tilsvarende senere forsøg i Sovjetunionen og flere afrikanske stater, som James C. Scott udfolder i Seeing like a State (1998), og netop sammenligningen med de af Scott analyserede mislykkede højmodernistiske projekter tydeliggør således en vigtig del af forklaringen på de danske reformers succes. Hertil skal dog bl.a. føjes, at der var tale om en langstrakt proces, der blev begunstiget af økonomisk opgang med forbedrede priser på landbrugsvarer.