SUMMARY
Her fremlægges et kulturhistorisk-virksomhedsteoretisk perspektiv på, hvordan sociale identiteter forhandles og kommunikeres ud fra værdier om fremmelighed blandt 6. klasseselever i overgangen til 7. klasse på en ny skole. I institutionsskiftet forhandles identiteter og deres hierarkiske positioner mellem eleverne via venskaber og bestemte aktiviteter og anti-aktiviteter, som de dominerende virksomheder. Her foreslås en almen overgangsmodel med fire faser: positionering, afrunding, selvpræsentation og (dis)integration som specificeres ud fra en gruppe 12-13-årige piger som case. Hvorvidt pigerne lykkedes med at skabe populære sociale identititer i overgangen, afhænger af deres succes med at overbevise andre om deres autenticitet som tilhørende en særlig version af ungdommelighed.