SUMMARY
Denne artikel belyser det udviklingsarbejde som Norwegian Agency for Development Cooperation (NORAD) udførte i Kenyas Turkana distrikt fra 1960erne til 1985. Artiklen undersøger i hvilken grad NORADs udviklingsarbejde kan forstås gennem den ramme som James C. Scotts præsenterer i Seeing Like a State. I 1971 begyndte NORAD støtten til den spirende fiskerisektor som den kenyanske stat havde forsøgt at opbygge omkring Lake Turkana. Op gennem 1970’erne støttede NORAD fiskeriet massivt og særligt Turkana Fishermen’s Cooperative Society (TFSC) fik betydelig økonomisk støtte, men resultaterne udeblev. I 1980 bliver projekterne udvidet med Turkana Rural Development Programme (TRDP). Artiklen viser, at NORAD i sin planlægning og implementering af projekterne, manglede en fundamental forståelse for de sociale og geografiske forhold. Projekterne led under massiv overbureaukratisering og naiv tiltro moderne teknologi. NORADs dominans i Turkana øgedes støt i hele perioden, og den kenyanske stat syntes tilsidesat. Udviklingsprogrammerne fik alvorlige konsekvenser for lokalbefolkningen, og de bosættelser, som projekterne søgte at skabe, udviklede sig til fattigdomfælder. Næsten ingen af NORADs programmer blev bæredygtige og ganske kort efter at donormidlerne stoppede, kollapsede TFCS og flere af forlades bosættelserne helt eller delvist forladt. Tilbage er kun den fattigste del af befolkningen, som er blevet fanget i nødhjælpsafhængighed.