ARTICLE
TITLE

FRA GOEDHART TIL GUTERRES: EN KVANTITATIV INDHOLDSANALYSE AF TALER FRA DE FORENEDE NATIONERS HØJKOMMISSARIAT FOR FLYGTNINGE (UNHCR), 1951-2014

SUMMARY

Kvantitativ indholdsanalyse som historisk metode: En analyse af taler fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), 1951-2014Phillip Stenmann BaunDenne artikel undersøger, ved hjælp af en kvantitativ og kvalitativ indholdsanalyse, FN’s flygtningehøjkommissariats historie. Gennem historien har UNHCR udvidet sit råderum til at dække stadigt større grupper af nødstedte flygtninge og ikke-flygtninge. Ydermere har organisationen ekspanderet sit kompetenceområde i håndteringen af flygtninges mangesidede vilkår, blandt andet gennem ydelsen af materiel bistand, tidlig intervention, ”containment”-politik, såvel som præventive foranstaltninger såsom at fokusere på udvikling og selvforsyningsprojekter. I analysen af et større antal taler fra højkommissærerne, er et hovedargument, at den kvantitative indholdsanalyse som metode kan være gavnlig for den historiske forskningsproces – så længe man tager sig sine kildekritiske forbehold. Ved at undersøge forekomsten og frekvensen af bestemte ord i talerne, finder den kvantitative indholdsanalyse, at omtalen af bestemte udviklinger indenfor UNHCR korrelerer med samtidige internationale udviklinger. Derved træder højkommissærens aktive rolle frem i lyset i håndteringen af internationale kriser og nye udviklinger. Analysen finder også at højkommissæren nyder godt af et symbiotisk forhold med FN’s Generalforsamling, ved at agere både som katalysator for dagsordensfastsættelsen og som et legitimerende talerør for Forsamlingens kollektive stemme.

PAGES
pp. 125 - 155
COLLECTIONS
History
Research

 Articles related