SUMMARY
Artiklen ser på fremvæksten i det danske sundhedsvæsen af specialdesignede organisationer, hvis primære formål er at rehabilitere mennesker med eller efter kræftsygdom.Baseret på etnografisk-inspirerede feltstudier vises, at når professionelle rehabiliteringshjælpere er sat til at arbejde i potentielt mere humane og helende bygninger, i hvilke funktioner og adfærd ikke altid er fastlagt i overensstemmelse med gennemsigtige, formelle kalkuler eller professionelle rationaler, men i stedet er dannet efter nogle moralske antagelser om menneskelige behov og følelser i forsøg på at trække en klar demarkationslinje til den traditionelle behandlingsindustri – her tænkes først og fremmest på offentlige hospitaler og kræftafdelinger – har det en række konsekvenser for de professionelle rehabiliteringshjælpere; for måden, hvorpå disse tilgår deres funktioner samt indgår i relationer med hinanden og borgere, der kommer for at få hjælp.‘This is not a hospital’: Space, emotion and professional expertise/function in Danish cancer rehabilitation.The article looks into the growth of special designed organizations in the Danish health care sector, whose primary purpose is to rehabilitate people with or after cancer.Based on ethnographic-inspired field studies it is shown, that when professional rehabilitation workers are put to work in potentially more humane and healing buildings, in which functions and behavior are not always determined in accordance with transparent, formal calculus, or pro-fessional rationales, but instead formed after some moral assumptions about human needs and