SUMMARY
Michel Foucault har i sine analyser af forholdet mellem viden og magt beskrevet,hvordan seksualitet siden victoriatiden har været genstand for en diskursiveksplosion. Med den globale aids-epidemi har verden oplevet endnu en højlydtitalesættelse af seksualitet i det offentlige rum, ofte tilskyndet af de internationaleorganisationer, der finansierer oplysningsprogrammerne. Erkendelse, bekendelseog åbenhed har været grundelementer i mange hiv/aids-kampagner. Mange hivpositivei Burkina Faso foretrækker imidlertid at hemmeligholde deres diagnose,fordi de er bekymrede for familiens og de nære omgivelsers reaktion. Trods adgangtil den livsforlængende medicin, der betyder, at aids ikke længere nødvendigviser en dødelig sygdom, er det i Burkina Faso fortsat en stigmatiseret sygdom, derer forbundet med skam og frygt for døden. I denne artikel beskriver vi de dilemmaer,som fattige hiv-smittede i Ouagadougou oplever, når de skal balanceremellem tale og tavshed i forhold til aids. Baggrunden for artiklen er en rækkekvalitative interviews med brugere af et ngo-drevet støttecenter for hiv-smittedesamt observationer og interviews med medarbejdere på centret. Frygten for socialafvisning er stor, og vores informanter anvender tavshed som strategi i forsøgetpå at udviske den særlige status som hiv-smittet. Derved bliver forsøget på atundgå afsløring af diagnosen til en aktiv handling, der skal sikre, at den smittedefastholder sin plads i familien.Søgeord: Burkina Faso, hiv/aids, stigmatisering, kommunikation, ARV-medicin,bekendelsesstrategier