SUMMARY
Mindfulness er en måde at praktisere ’healthy mindedness’ på - en selvhjælpsform der er blevet genstand for forskning og udvikling af en lang række nye betydningsfulde selvteknologier, spirituelle og meditative behandlingsformer. At være mindful kan hjælpe mennesker til at få mere sindsro og accepterende nærvær i hverdagen og føle sig fuldt i live. Artiklens formal er at beskrive, hvad man realistisk kan forvente, at mindfulness kan bidrage med i forbindelse med et sundhedspædagogisk arbejde med mental sundhed. Artiklen åbner for en diskussion om, på hvilke måder mindfulness hænger sammen med den etablerede sundhedspædagogik på mentalsundhedsområdet, og på hvilke måder mindfulness bryder med etableret sundhedspædagogik. Interessen for at anvende mindfulness og mindfulness-inspirerede metoder inden for sundhedsfremme er steget de senere år. Mindfulness ses her som svar på, hvordan man kan få et mentalt sundere liv. I starten var det kognitive tilgange, der var centrale, men de er efterhånden afløst af spirituelle, fænomenologiske eller eksistentielle perspektiver på mental sundhed. Artiklen tager historisk afsæt i William James’ (1902) banebrydende studier af åndelige erfaringer relateret til ’healthy-mindedness’ og ’mind-cure’ og redegør for en række karakteristika og dokumenterede effekter af nutidige buddhistisk-psykologisk eller meditativt inspirerede praktiseringer af mindfulness. Det konkluderes, at mindfulness udfordrer den etablerede sundhedspædagogik og de skitserede forståelser af mental sundhed ved at bryde med den handleorientering, disse trækker på. Her er det de potentielle handlemuligheder og realiseringen af mål, der er i fokus. Bruddet betyder, at fokuseringen på menneskets handlepotentiale skiftes ud med en fokusering på oplevelse og ikke-dømmede opmærksomhed. Fremtiden skiftes ud med nutiden eller evigheden.