SUMMARY
Hvordan kan terapeutiske forløb tilrettelægges så klienter med svære neurologiske forstyrrelser, fx mennesker med en demenssygdom, kan opnå en form for indsigt og terapeutisk forandring? Dette spørgsmål søges besvaret ved at beskrive anvendelsen af sang i den terapeutiske relation ud fra neuropsykologiske, psykofysiologiske og psykodynamiske perspektiver. Terapeuten tilrettelægger det terapeutiske forløb med kendskab til klientens menneskelige ressourcer og neurologiske skader specielt med fokus på problemer omkring opmærksomhedsfunktionen, med kendskab til hvordan intersubjektivitet afhænger af arousalregulerende teknikker og klientens »selvberoligelsessystem«, og endelig med bevidstheden om at udbyttet af terapien afhænger af en interaktion på et emotionelt plan i en dyadisk resonans med opmærksomhed på klientens psykosociale behov.