SUMMARY
Artiklen giver en oversigt over det seneste hundrede års forsøg på at beskrive mystisk-religiøse højdepunktsoplevelsers psykologi. Den skildrer William James’ og Rudolf Ottos fænomenologier, C.G. Jungs dybdepsykologi, Abraham Maslows højdepunktsoplevelser og etableringen af en transpersonlig psykologi. Den transpersonlige psykologis fænomenologier og epistemologier beskrives og diskuteres ud fra de østlige kontemplative traditioners »chakrasystem«, fra centrale værker af Charles Tart og Ken Wilber, samt fra A.H. Almaas’ syntese af sufi-mystik og objektrelationsteori. Forfatteren foreslår en kybernetisk informationsteoretisk forklaringsmodel for religiøse højdepunktsoplevelsers psykodynamik. Centrale begreber i den kybernetiske model er bevidsthedsniveauer og -tilstande, ubevidst intelligens, supramodal perception og stadier i personlig udvikling. Afslutningsvis beskrives patologiske aspekter af højdepunktsoplevelserne. Den transpersonlige psykologi sættes i et socialpsykologisk perspektiv og diskuteres i relation til begrebet modenhed.