SUMMARY
Artiklen fremlægger og diskuterer centrale dele af den amerikanske filosof og videnskabsteoretiker Ken Wilbers integrative begrebsramme som grundlag for en non-reduktionistisk religionspsykologi. Der argumenteres for, at man i arbejdet med at udvikle en sådan må identificere og integrere kerne-indsigterne i forskellige religiøse erfaringsrammer og videnskabelige tilgange på tværs af aktuelle og historiske paradigmeforskelle. Den integrative arbejdsmåde illustreres med et forsøg på at præcisere, hvilken form for bidrag til forståelsen af religiøsitet man finder inden for den aktuelle subtilreduktionistiske neurotrend. Endvidere konkretiseres det, hvorledes en selvobjektteoretisk forståelse af religiøsitetens funktionslogik og det såkaldte koncept om ‘spiral dynamics’ vil forholde sig til hinanden inden for rammerne af en integrativ religionspsykologi.